Modtaget fra Anders: Hornsherred rundt - Det grønne bånd

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Modtaget fra Anders: Hornsherred rundt - Det grønne bånd

Indlæg  Torben on Søn 08 maj 2011, 15:16

Her kommer beretningen om turen fra Anders

Da der blev et par ledige sammenhængende dage i påsken 2011, valgte jeg at prøve formen af på det nyligt indstiftede ’Grønne bånd’ – fra Munkholmbroen til Lyndby i kajak, med primitiv overnatning undervejs.

Turen er ca 80 km, så der er altså minimum tale om en 2-dages tur. Jeg valgte at tage ’med uret’, fra Munkholm, med overnatning i Kulhuse, og syd gennem Roskilde fjord.
Vinden var frisk fra øst, så jeg satsede på at sejle i læ af Hornsherred, og håbede så at vinden løjede dag 2 – det kom ikke til at holde stik.

Godt nok fik jeg en nem første dag tæt ved kysten op øst om Orø, uden om den lange tange syd for Kyndby, og helt tæt på de dejlige øde strande ved Jægerspris øvelses område. I påsken var der ingen skydning, en god mulighed for at komme ind og nyde området lidt.

Jeg har tidligere set sæl ved Kyndby, der var ingen den dag. Eller også så de mig og gad ikke lege.
Der var gang i ørredfiskeriet, jeg havde også selv snøren ude med vobler, som flyder når jeg holder stille, uden held. Jeg fisker i denne tid også med silkesnor, efter hornfisk, så er der lidt mindre grøde som hænger ved.

Ved Kulhuse må man udenom et par småøer, og kommer så til færgetrækket til Sølvager.
Da jeg rundede havnen i Kulhuse stod en stiv vind ind fra øst, og jeg valgte at blive ved shelteret her, for natten.

Vinden løjede af og jeg fik ladet mobilen op på kroen, så den var klar til at logge næste dags tur – jeg bruger Sports Tracker (se link), der er installeret på min Nokia mobil. Billeder taget på telefonen bliver vist sammen med, og billeder taget på andre kamera kan synkroniseres ud fra tiden.

Aftensmaden bestod af kødret, der var tøet op i løbet af dagen, dejligt nemt, så ku’ jeg nøjes med en jetboiler.
Det blev en ok nat, alene i shelteret, på et lidt for tyndt liggeunderlag – næste gang kommer det selvoppustelige med….

Müsligrød og kaffe, så var jeg klar i vandet kl 7.30 – det var blevet lavvandet, så kajakken måtte bæres 80 meter længere end aftenen før.

Morgenens vindstille blev snart afløst af frisk vind direkte fra øst, så jeg valgt at gå tværs over bredningen, og landede syd for Frederiksværk – lidt af en omvej.
Det specielle i området er at såvel ud for Jægerspris skov, som Roskilde fjords østkyst er meget lavvandet, det betød at selv om jeg kom helt øst, måtte jeg ofte sejle flere hundrede meter ude, så læ var der ikke meget af.

Strandende syd for Frederiksværk er meget smukke med stejle skrænter. Her nød jeg formiddagspausen. Videre til Frederikssund, hvor jeg så marsvin. Forsøgte at snige mig tæt på, men en fisker sejlede ret over hvor den havde svømmet. Tænkte jeg nok ku’ glemme alt om den, men få sekunder efter dukkede den op igen – lige i kølvandsstriben fra fiskerens jolle.

Tog en lang pause ved sejlklubben i Frederikssund, det var solbade vejr – og hele vejen rundt om Hornsherred så jeg vand-vittige mennesker som badede.

I Jyllinge holdt jeg eftermiddagspause hos en tidligere kollega, og blev tanket op med frokost, kaffe og kage – dejligt.
Så var jeg klar til den sidste etape, vest om Eskildsø og ’hjem’ til inderbredningen, forbi Gershøj – næsten helt hjemme. Jeg bor i Kirke Hyllige.

Måtte lige lægge til ved det Gule badehus, som er blevet smukt istandsat af Lejre havkajak og friluftsforening.

Landede i Lyndby 12 timer efter min start i Kulhuse, havde roet i godt 7 timer den dag.

I alt var turen 85 km, 38 første dag, og 47 næste. Den kan nok kortes af med et par kilometer, hvis man ikke tager Roskilde fjord øst.

Se billeder fra turen her

https://picasaweb.google.com/109894853221843739249/HornsherredRundt2011April#


Se turen her:


Dag 1: http://www.sports-tracker.com/#/workout/andersmjen/1h6uqedo1mpam555
Dag 2: http://www.sports-tracker.com/#/workout/andersmjen/84fhip2tlj27vbkr


Anders Mølløw /Feel the rain on your skin, no one else can feel i for you!
avatar
Torben
Admin

Antal indlæg : 122
Registration date : 07/06/08
Geografisk sted : Allerød 26164453

Vis brugerens profil http://hammerbakke.blogspot.com

Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum