Kajakteknik

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Kajakteknik

Indlæg  Ole on Man 08 mar 2010, 14:22

Kajakteknik.
Kajakken er oprindelig udviklet som et arbejdsredskab af de grønlandske fangere til fangst og fiskeri på hav og fjord. Kravet var, at den skulle være sødygtig, kunne bære store byrder, let at transportere over land og kunne fremstilles af de få materialer, de havde til rådighed.
Den eskimoiske kajak bygges specielt til brugeren. Længden skulle være 3 gange fangerens højde, og bredden er lig med hoftebredden + 2 håndsbredder eller ca. 15 cm. Det er stadig en god pejling, når det skal besluttes, hvilken kajak det skal være. Både kajak og åre blev lavet specielt til brugeren og kajak- og roteknik var en meget væsentlig del af barnets opdragelse fra barn til voksen fanger. De grønlandske fangere gjorde meget ud af at lære børnene den grønlandske roteknik, i enkelte bygder var det en del af skoleundervisningen.

Om kajakken.
Det bredeste sted på en kajak er lige ved eller lige bag mandehullet. Det er også det sted, hvor kajakken vil ligge dybest i vandet.

Kajakkens bundform opdeles i tre kategorier, v-formede, rundbundede og kantede bundform. Den v-formede bundform, vil give kajakken en god retningsstabilitet, en god sekundær stabilitet men en dårlig primær stabilitet. En rundbundet kajak har både dårlig sekundær og primær stabilitet, da kajakken aldrig får rigtig fat i vandet. Denne kajak vil dog være meget hurtig af samme grund. Den firkantede bundform vil give kajakken en meget god primær stabilitet og en meget dårlig sekundær stabilitet. En v-formet bund gør at kajakken ligger dybere i vandet end en kajak med firkantet bund. Skal kajakken bruges til mange langture med fuld oppakning vil en kajak med firkantet bundform være at foretrække, da den kan laste lidt mere, uden at synke lige så meget som en kajak med v-formet bund. Mange kajakkonstruktører prøve at forene de tre bundformer f.eks. en rundbundet kajakform med flad bund og en anelse knækspant.

Sideforflytning fungerer klart bedst, hvis man ikke samtidig kanter kajakken, især i kajakker med stort spring. Kantes kajakken vil den skabe en større overflade, der skal presses sidelæns i vandet.

Hvis man lægger roerens vægt sammen med kajakkens vægt og dividerer med 10, får man et typisk cirkatal for hvor dybt kajakken stikker i vandet.

En kajak med lang vandlinie vil have en god retningsstabilitet og gode fartegenskaber, men en ringe manøvredygtighed, modsat en kajak med stort spring og altså kort vandlinie vil have dårlige fartegenskaber men gode manøvreegenskaber.

Vandlinien afgør hvor hurtigt en kajak kan sejle. En kajak med en vandlinie på 5 meter vil have en maksimal fart på 5 knob, altså 9,1 km/t. Ligeledes kan en kajak med en vandlinie på 3 meter max. Have en maksimal fart på 3 knob altså 5,5 km/t. En knob er 1,836 km/t.
Når man har fremdrift i en kajak, vil der opstå en lille hækbølge bag kajakken. At danne en hækbølge er spildt energi, hvis hastigheden sættes lidt ned, vil hækbølgen forsvinde. I stedet for at komme op bag kajakken vil hækbølgen nu dannes under kajakkens bagende og dermed hjælpe til med fremdrift. Forenden af kajakken presser vandet ned og vandet kommer igen op bag kajakken. Man kan altså udnytte sin energi bedre, hvis man holder en moderat fart, i forhold til at man bare kører på og knokler der ud af.

Alt det ifølge Svend Ulstrup.
avatar
Ole

Antal indlæg : 135
Registration date : 24/06/08
Age : 69
Geografisk sted : Holbæk. Mobil: 40187257

Vis brugerens profil http://www.oleshavkajak.blogspot.com

Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum