Planlagt tur HH rundt 18-20 september.

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Planlagt tur HH rundt 18-20 september.

Indlæg  Niels jørgen on Man 17 aug 2015, 21:39

Hej Ole og Jakob
Vi er en gruppe på 4 roere, der har planlagt at tage hele turen den 18-20 september.
Men måske er der flere fra klubben der tager delstrækninger, da vi laver 2 overnatninger.
Er det stadigt muligt at blive dekoreret med et grønnebånd?
mvh
Niels jørgen

Niels jørgen

Antal indlæg : 10
Registration date : 26/01/15

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Planlagt tur HH rundt 18-20 september.

Indlæg  Jakob on Tirs 18 aug 2015, 14:36

Hej Niels Jørgen

Naturligvis kan du/I få det grønne bånd, når I har gennemført hele turen.

Måske vil du glæde os med en lille turbeskrivelse og nogle billeder, når I har afsluttet turen.
Har I mulighed for at deltage på en af vores onsdagsture, vil det vær hyggeligt, og I kan så ved samme lejlighed få udleveret det grønne bånd.

God tur den 18. til 20. september.


Sidst rettet af Jakob Søn 20 sep 2015, 23:27, rettet 1 gang

_________________
Hilsen
Jakob
avatar
Jakob

Antal indlæg : 377
Registration date : 10/06/08
Geografisk sted : Hørsholm 22181372

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Planlagt tur HH rundt 18-20 september.

Indlæg  Niels jørgen on Tirs 18 aug 2015, 19:02

Hej Jakob
Vi 4 der foreløbig er med, er alle arbejdsramt på onsdage, men vi kan måske nå at møde jer ved jeres ende destination kl 16:00.
Jeg vender tilbage hvis vind og vejr er med os.
/Niels Jørgen

Niels jørgen

Antal indlæg : 10
Registration date : 26/01/15

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Planlagt tur HH rundt 18-20 september.

Indlæg  Niels jørgen on Søn 20 sep 2015, 20:58

Hej
Det lykkedes i weekenden at komme rundt om HH, vi var 3 der startede i Lyndby havn fredag 14:15, overnattede i Skuldelev. Lørdag til Kulhuse. Søndag var der lidt mere vind end forudsagt fredag, men vi fik kæmpet os gennem bølgerne uden kæntringer eller skudhuller. Vi ankom til Munkholm broen 17:45.
/Niels jørgen

Niels jørgen

Antal indlæg : 10
Registration date : 26/01/15

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Planlagt tur HH rundt 18-20 september.

Indlæg  Jakob on Søn 20 sep 2015, 23:31

Hej Niels Jørgen

Tillykke med vel overstådet tur uden kæntring og skudhuller.
Måske vil du glæde os med en lille turbeskrivelse og nogle billeder, når I har afsluttet turen evt. her på siden eller på google+.

Hvis du henvender dig til Jørgen Hansen alias Elgjægeren kan du/I modtage det grønne bånd.

_________________
Hilsen
Jakob
avatar
Jakob

Antal indlæg : 377
Registration date : 10/06/08
Geografisk sted : Hørsholm 22181372

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Min kones berretning fra vores tur.

Indlæg  Niels jørgen on Søn 27 sep 2015, 20:00

hej
Jeg har nedenstående kopieret min kones historien om hvordan vi kom HH rundt.
Der er også fotos i den originale, men dem må i undvære i denne version.

Hornsherred rundt d. 18 – 20. sept. 2015
Sidste efterår blev jeg spurgt om, hvilke ture jeg gerne ville på i kajak hen over sommeren 15.
Et af mine ønsker var en tur rundt om det herred der har været mit hjem igennem tiden, men som jeg ikke helt kendte via vandvejen. Det ønske blev opfyldt.
Det kom på aktivitetskalenderen i Lejre Havkajak som en sensommertur. Der var flere der var interesseret, men arbejde gjorde at gruppen blev på 4 roer. Mads Lund, Torben Gudiksen, Niels Jørgen Askirk og jeg selv Lone Askirk.

Fredag oprandt med en vejrudsigt der sagde sol og vind fra sv fra 6 – 10m/s. Der ville være skydning i Jægerspris skydeterræn ud over vandet, så ruten blev med start fra Det Gule Hus og ned til Lyndby, for her går starten officielt for at kunne kandidater til det grønne bånd. Da vi mødtes ved klubhuset kom Per roende for at følge os lidt på vej, dejligt. Desværre måtte Mads melde afbud, da han havde fået rygproblemer og ikke kunne klarer at ro langdistance, så han vinkede og kørte til Lyndby hvor han var klar med foto dokumentation på starten. Sagde noget om, at han havde udlagt depot i Skuldelev!!
Vindretningen gav os god rygvind hen over fjorden til revet og sideryg vind frem til Eskilsø. Det gik helt forrygende og uden de store anstrengelser. Det er altid lidt spændende med den smalle sejlrende forbi Skovbroen ved Østskov og det stenfyldte lavvandet område.
På medvind med Roskilde i bagrunden.
Nu kom vi i læ og let sidevind, så der måtte roes. Vi holdt en te pause ved Østby havn, med nybagte boller og muffins. Turen videre til shelteren ved Skuldelev forløb stille og roligt. Der var god tid til at nyde naturen og kikke på bl.a. Torpelade gård.
Vel fremme blev kajakkerne trukket på land og vi fik slået telte op. Vores blev sat i shelteren, hvor jeg først måtte flytte noget brænde og en pose … der indeholdt vin og en stor øl, sært tænkte jeg, at efterlade sådan en skat og måske tro den ville forblive urørt. Nå jeg glemte alt om posen for nu var det mad og bål tid. Torben havde pølser med, men glemt ketchup ja så må der ringes efter hjælp og straks kom hans bror og svigerinde med sennep og ketchup –men også med 2½ kg slikpose fra Toms der var ingen der gik sukkerkold den aften.

Niels Jørgen Torben Lone
Lørdag morgen fik Niels Jørgen øje på posen, jeg havde flyttet. Den stod Skibby dyreklinik på siden og inden i lå en sød besked fra Mads om fortsat god tur. Her havde vi troet at det udlagte depot var brænde, så Mads fik en sms retur og kæmpe Tak. Der blev plads i kajakkerne til de 2 nyerhvervet flasker, for nydes det skulle de.
Lørdagens roning var præget af solskin, sidevind og lavvandet områder. Vi tog det stille og roligt, bag om Peberholm, Kølholm og frem til dæmningen hvor midtbanen i tidligere tid havde krydset fjorden. Her gik vi ind via kanalen til Frederikssunds havn. Frokosten blev hurtigt indkøbt i Føtex, men pakket ned for det var jo kun formiddag endnu.

Gennem kanalen til den gamle industrihavn.
Under Frederikssundsbroen og et lang kryds op til Øksneholm, hvor vi så havørne i luften. Frokost ved Dyrnæs. Stille og roligt videre i lavvandet område, i læ hele tiden. Fjorden er godt nok bred oppe mod Frederiksværk, men det gjorde at jeg nød udsigten til Sølager endnu mere. Vel fremme i Kulhuse, fandt vi hurtigt markeringen fra naturstyrelsen om shelterpladsen fra vandsiden, men der var kun siv og atter siv, ingen naturlig adgangsvej. Endnu mere lavvandet og snask i sivkanten- øv. Nå vi fik trukket kajakkerne op imellem sivene. Der lå de godt gemt for natten. Shelterpladsen ligger noget højt oppe ad en bakke men indhegnet af krat og træer, så der er god læ. Niels Jørgen havde fået en aftale i stand, så der ventede os et varmt brusebad.
Nyvasket blev Mads øl nydt. Brændet blev fundet frem af kajakkerne og mere kom til, da nogle af min familie ankom - i dag med æblekage. Jo der skal ikke gåes ned på shelterhygge
Søndag morgen blev vejrudsigten gennemgået omhyggeligt. Det blæste fra nv 7 – 10 m/s ikke lige det de havde lovet tidligere. Niels Jørgen havde både mailet og ringet til militæret i Jægerspris tidligere på ugen og fået grønt lys for vores passage så …
Overskriften på søndagen må være Bølger og Regn, efter frokost Solskin, Rygvind og Smil…
Vi rundede spidsen af herredet i ½ m bølger og sidevind. Uden om Alholm ned til starten af skydeterrænet hvor vi holdt kort pause. Det ville tage ca. 1½ time ned til Vesterstrand og vi havde ikke lyst til unødigt ophold i skydeterrænet. Kort efter start kom der en regnbyge. Kold og med kraftige vindstød og efterfølgende høje bølger. Jeg havde våddragt på, mens Torben og Niels Jørgen endnu kun havde rojakker og alm tøj på. Endnu en kraftig kold regnbyge ramte os, inden vi kom til Vester Strand.
Her gik vi ind gennem brændingen og landede på en revle lidt ude. Der blev skiftet til tørdragt og varmt overtræk. Samtidig kom der lidt te, bananer og snickers indenbords.
Ud igen – jeg sendte mange gode tanker til vores instruktører, der havde hevet os igennem en uforglemmelig dag ved Hundested, hvor vi legede i brændingen. Nu var bølgerne steget til 1m++ Vi lagde os på linje med en bølge imellem os. Nogle gange kunne jeg kun se toppen af Torbens pagaj andre gange kun toppen af Niels Jørgens hat. De sagde begge, at jeg flere gange var helt væk for dem. Når der kom en bølge højere end de fleste råbte Niels Jørgen ” bølge” og så var jeg klar med støttetaget. Kun 1 gang knækkede en bølge over mig, ellers nåede jeg at ændre hastighed eller kurs. Midt i alt dette grænseoverskridende roning, kunne jeg høre mig selv le, for det var jo også sjovt…. Og ingen af os kæntrede.
Kyndbyværket blev nået i endnu en heftig regnbyge med vindstød. Vi trængte så meget til en frokostpause. Varmt og tørt tøj kom frem sammen med soveposerne. Efter en gang varm mad i shelteren faldt jeg i søvn –udmattet, men heldigvis var over halvdelen af dagens etape nået. Da jeg vågnede skinnede solen, vi roede videre i læ af Orø. Dejligt at være kystnær igen. Nede ved Hammer Bakke sejlede færgen ud, lige foran os og vi måtte vente til wirerne gik under vand før vi kunne passerer. Så var der ren rygvind og hurtig roning ned til Vellerupvig for den sidste pause denne dag. Nu kunne vi se Munkholmbroen – vores mål….
Jeg ved ikke hvad der strålede mest –solen eller vores ansigter, for nu stod det klart, vi ville klare det. Lige før broen kom Mads roende os imøde. Denne gang med Dannebrogsflag og klar til endnu engang af fotografere.
Vores tur skulle fejres. Frem hev Torben 4 Underberg og så måtte der også en bro is til….
Til sidst skal der lyde en stor tak til Niels Jørgen og Torben for at tage mig med. Til Mads for hans support. Mads sørgede også for, at vi blev kørt hjem til klubhuset igen. Til Bjørn der var vores mand på land som modtog og selv sendte sms. Og til Per der fulgte os på vej i starten. Og alle de instruktør der har præget mig igennem tiden, I har gjort at jeg kunne klare turen rundt og samtidig nyde den. Det blev til 82 km på de 3 dage.
Lone Askirk.

Niels jørgen

Antal indlæg : 10
Registration date : 26/01/15

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Planlagt tur HH rundt 18-20 september.

Indlæg  Jakob on Søn 27 sep 2015, 22:38

Hej Niels Jørgen

Tak for din kones udførlige og hyggelige turbeskrivelse.
Det er let og sjovt i tankerne at følge jeres tur på grund af de mange geografiske destinationer.
Husk du kan kontakte Jørgrn Hansen/Elgjægeren, hvis I er interesseret i "Det grønne Bånd".

_________________
Hilsen
Jakob
avatar
Jakob

Antal indlæg : 377
Registration date : 10/06/08
Geografisk sted : Hørsholm 22181372

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Planlagt tur HH rundt 18-20 september.

Indlæg  Jakob on Ons 07 okt 2015, 19:47



De tre gæve kajakroere (Lone og Niels Jørgen Askirk samt Torben Gudiksen) Lejre Havkajak & friluftsforening der roede Hornsherred rundt (Det grønne Bånd) fra den 18. - 20. september 2015.

Billedet er taget af Elgjægeren ved den hyggelige overdragelse af Det grønne Bånd ved det Lille gule Hus den 7. oktober 2015.

_________________
Hilsen
Jakob
avatar
Jakob

Antal indlæg : 377
Registration date : 10/06/08
Geografisk sted : Hørsholm 22181372

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Planlagt tur HH rundt 18-20 september.

Indlæg  Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum